frontbanner.jpg

Undervisningsforløb

Vi tilbyder skoleforløb i gruberne i åbningssæsonen. Dog undtaget april måned, helligdage og skoleferier.

Natura 2000 og flagermus

Klassetrin: 4. – 6. klasse
Periode: 1. maj – 1. oktober
Emner: Biodiversitet, flagermus, fredning, Natura 2000.
Fag: Natur/teknik
Varighed:  2,5 time
Deltager: Maks. 30 elever
Pris: 2.000 kr. (inkl. entré)

Hvad betyder det, at noget er fredet? Hvad er Natura 2000 egentlig for noget? Hvordan ser en flagermus om natten?

Disse spørgsmål og mange andre er nogle af dem, du vil få svar på med undervisningsforløbet Natura 2000 og flagermus. Udover, at vi skal gå en tur på vores fredede natursti, skal vi en tur i gruberne og lytte efter flagermusene. Er vi heldige, kan vi lytte til alle 5 arter.

Verden største kalkgruber

Klassetrin: Alle
Periode: 1. maj – 22. oktober
Emner: Geologi, flagermus, fredning og lokal historie.
Fag: Natur/teknik, historie, geografi, biologi
Varighed: 1 time
Deltager: Maks. 28 elever
Pris: 700 kr. (eksklusive entré)

Hvorfor har man gravet kalk i Mønsted? Hvor kommer kalken fra? Hvordan er de kæmpestore huler egentlig blevet til?

Det og meget mere vil du få svar på når guiden tager klassen med rundt i verdens største, menneskeskabte kalkgruber. Eleverne skal mærke på kalken, se flinten, løfte og gå på opdagelse. Alle sanser bliver sat i spil, når de bevæger sig rundt 40 m. under jorden.

Book her

Kontakt

Har du spørgsmål til skoleforløbene eller andet i forbindelse med undervisning ved Mønsted Kalkgruber kan du kontakte Sofie på sofie@monsted-kalkgruber.